Bemærkedage på Viborg Bibliotekerne

Bemærkedage på Viborg Bibliotekerne

Viborg Bibliotekernes grundlæggende formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet som beskrevet i Biblioteksloven. Dette gør vi bla. gennem et bredt arrangementprogram kaldet "bemærkedage" og gennem vores facilitering af - og deltagelse i - events

Vores kulturelle værdier er frihed og ansvar, dynamik og kreativitet, undrepligt og plads til at eksperimentere – altid med udgangspunkt i det gode samarbejde.

Viborg Bibliotekerne tilbyder hver sæson en bred vifte af kulturelle oplevelser og læringstilbud til brugerne, og derfor har vi brug for din hjælp. Du kan melde dig som "generel frivillig" til Viborg Bibliotekerne, hvis du gerne vil hjælpe til ved nogle af alle vores små arrangementer i hverdagen, eller du kan melde dig til en af de særlige event-opgaver vi med jævne mellemrum slår op på siden her.

Typiske arbejdsopgaver som frivillig for Viborg Bibliotekerne:

  • Lave kaffe, saftevand osv. ved arrangementer
  • Hjælpe med at stille borde og stole mv. op til arrangementer
  • Kreativ medhjælp ved diverse workshops og kreative aktiviteter - både for børn og voksne
  • Guide og rundviser ved vores store udstillinger, f.eks. under Fotodage
  • Medhjælp ved vores læringstilbud, f.eks. Netværksstedet eller lektiecafeer
  • Facilitere arrangementer for særlige brugergrupper - f.eks. strikkecafeer, læsekredse, manga-klubber osv. Har du ideen og tiden, har vi rammerne!

Har du lyst til at give en hånd med dette arbejde? Så kontakt os endelig!

Der er også mulighed for at tilmelde dig vores Biblioteksklub eller vores Frivillignetværk for Børnekultur, og få nyhedsbreve fra os, adgang til særlige tilbud og mulighed for at møde ligesindede.

Læs mere om Viborg Bibliotekerne 

Sidst opdateret: 27.08.2018