Mød Karin og Betty

Karin og Betty var frivillige til Hærvejsmarchen 2015

Mød mor og datter - Karin og Betty - som hjælper til med forplejning til Hærvejsmarchen.

Hvor mange gange har I været med som frivillige?
Vi er med for første gang.

Hvorfor har I valgt at blive frivillige?
Karin: Det er fordi, jeg ikke har børn, der bor hjemme længere. Jeg har været vant til at hjælpe i alle mulige klubber, hvor de har været medlemmer. Nu er jeg nødt til at vælge et andet sted at hjælpe. Og så synes jeg, at Snapsting er rigtigt godt, for jeg er vant til at være med til byfesten.

Betty: Karin er min datter, så hun har listet mig med herind. Hun har overtalt mig, selvom det ikke tog lang tid.

Karin: Vi kan begge to godt lide at komme ud og snakke med folk. Så kan vi ligeså godt lave noget i stedet for at se på.

Hvad synes I om at være frivillige?
Det er helt vildt fedt.

Skal I være med til festen, når I er færdige?
Ja, hvis vi ikke er for trætte, skal vi da ned og høre musik på Domkirkepladsen. Betty tilføjer: Og jeg vil gerne ned at se alle de flotte biler, der kommer til byen.

Vil I være frivillige igen?
Karin: Helt sikkert. Indtil jeg får børnebørn, så er det dem jeg skal lave frivilligt arbejde for.

Hvad laver I som frivillige?
Betty: Jeg deler madbilletter ud til cykelrytterne. Og det er herligt at se dem, når de kommer hen til os, for de er godt plettet til i hovedet af jord.

Karin: Jeg er hjælper i madteltet. Jeg sørger for, at der er pænt og ordentligt smat går lidt til hånde.
Sidst opdateret: 04.08.2015